Når du kommer til praksis, bedes du altid medbringe dit gule sundhedskort og køre kortet gennem kortlæseren på skranken. Det har to funktioner. Dels registreres det, at du er ankommet til praksis, og at du er klar til at blive kaldt ind. Når kortet registreres kan Sygesikringen desuden se, at du har været i praksis. Det bruges til kontrol af lægehuset. Hvis kortet ikke registreres, vil vi ikke blive honoreret for vores arbejde.
Telefonbetjening Telefonen er åbent dagligt fra 08.00 – 13.00. Lægesekretæren kan give svar på blodprøver og andre undersøgelser men kan også aftale tidspunkt for lægetelefonkonsultation. Ved fornyelse af vanedannende medicin skal der bestilles tid til alle receptbestillinger. To gange årligt skal der bestilles tid hos lægen, hvor der lægges en behandlingsplan for fremtidig behandling med vanedannende medicin.
Tids- og medicinbestilling kan ordnes via vores e-portal her på hjemmesiden eller ved at ringe til lægesekretæren.
Kommunikation via hjemmesiden Under menupunktet “Selvbetjening eportal” kan du bestille tid, forny recepter, modtage prøvesvar og skrive korte spørgsmål til lægen. Det er også her, du kan læse beskeder fra lægen. Klik på menupunktet og opret dig som bruger.
Lægevagten Efter kl. 16 samt i weekenden og på helligdage kan lægevagten kontaktes på tlf. 70113131. Du kan læse om fornuftig brug af lægevagten på www.laegevagten.dk.
Hvis du har en smartphone, kan du hente app’en Min Læge. Herved kan du logge på via din smartphone eller tablet.