Vanedannende medicin

Vanedannende medicin

Misbrugs-/vanedannende medicin
Forbruget af vanedannende medicin (sovemedicin og beroligende medicin) er for højt i Danmark.Sundhedsstyrelsen har fokus på området og anbefaler:

  • Sovemedicin bør kun bruges 1-2 uger.
  • Beroligende medicin kun i 4 uger.

Årsagen er, at virkningen aftager efter kort tids brug. Herefter er der kun bivirkningerne tilbage – svimmelhed, døsighed, konfusion, faldtendens, hukommelses- og koncentrationsbesvær.

Medicinen er vanedannende, kroppen bliver afhængig af den. Man får trang til stoffet. Efter relativt kort tids forbrug, vil et brat ophør med medicinen give abstinenser (uro, angst, søvnløshed mm).

Receptfornyelse på sovemedicin og beroligende medicin kan kun ske ved personligt fremmøde i klinikken.

Her kan fremtidigt behov drøftes og evt langsom aftrapning planlægges. Andre læger eller lægevagten fornyer ikke disse recepter, så hold øje med lukkedage i klinikken.

Følgende beroligende præparater af benzodiazepintypen er omfattet:

  • Alprazolam (Alprazolam, Alprox, Tafil)
  • Bromazepam (Bromam, Lexotan)
  • 
Chlordiazepoxid (Risolid)
  • Clobazam (Frisium)
  • 
Diazepam (Apozepam, Diazepam, Hexalid, Stesolid, Valaxona, Valium)
  • 
Lorazepam (Lorabenz)
  • Oxazepam (Alopam, Oxabenz, Oxapax, Serepax)
  • Clonazepam (Rivotril)
  • Sovemidler, lang virkningstid:
  • Flunitrazepam (Flunipam, Flunitrazepam, Ronal)
  • Nitrazepam (Apodorm, Mogadon, Nitrazepam, Pacisyn)
  • Sovemidler, 

middellang virkningstid:
  • Lormetazepam (Noctamide, Pronoctan)
  • Zopiclon (Imoclone, Imovane, Imozop, Zopiclon, Zoplicone)


  • Sovemidler, kort virkningstid:
  • Triazolam (Halcion, Rilamir, Triazolam)
  • 
Zaleplon (Sonata)
  • Zolpidem (Nimadorm, Stilnoct, Zolpidem, Zonoct)
  • Alle præparater kan medføre indskrænkning i retten til at føre motorkøretøj, evt inddragelse af kørekortet.